Nikkelallergi
Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.
Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *
Nikkel, kobolt og krom — lovgivningens virkning*
I dette studie har man med udgangspunkt i lappetests fra de sidste 33 år på Gentofte Hospital undersøgt styrken af de allergiske reaktioner overfor nikkel, kobolt og krom, som et mål for hvor meget af det pågældende metal vi udsættes for. De allergiske reaktioner skaleres rutinemæssigt i styrke fra +1 til +3, hvor +3 er den stærkeste reaktion.
Før nikkelreguleringen i 1990 havde over halvdelen af nikkelallergikerne +3 reaktioner i lappetesten. Fra sent i firserne er disse stærke reaktioner blevet meget sjældne, hvorimod reaktionerne fordeler sig ligeligt mellem +1 og +2. Kobolt findes ofte sammen med nikkel, og derfor kunne man frygte, at koboltindholdet i samme produkter ville stige med nikkelbegrænsningen. Det er der dog intet, der tyder på, da reaktionsstyrken for kobolt gennem tiden følger mønstret for nikkel. Blandt kromallergikerne er +3 reaktionerne stort set forsvundet efter lovgivningen i 1983, mens der i de senere år er set en væsentlig stigning i +2 reaktioner. Denne udvikling vil blive fulgt nøje.
Thyssen JP, Ross-Hansen K, Menné T, Johansen JD. Patch test reactivity to metal allergens following regulatory interventions – a 33-year retrospective study. Contact Dermatitis. 2010. In press.
Nikkel i legetøj*
I jagten på kilder, der udløser nikkelallergi, tyder meget på, at det i fremtidens forskning er værd at se nærmere på legetøj. En nyere italiensk undersøgelse peger på, at nogle typer legetøjsmakeup frigiver nikkel i mængder, der kan udløse nikkelallergi (Corazza M et al), og en positiv nikkeltest er også konstateret i musikinstrumenter købt i legetøjsforretninger. Samtidig har forskning peget på, at børn – pga. en ufuldstændig hudbarriere – lettere får kontaktallergi over for kemiske stoffer end voksne.
Thyssen JP. Childrens toys as a source of nickel allergy should be explored. Dermatitis. 2010 Jun;21(3):182
Test af nikkeltest*
En ny undersøgelse, der sammenligner Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)-testen med en kemisk analyse, viser, at hvis testen er positiv - dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel - så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene. Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.
Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel. Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.
Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader
nemlig, at genstande frigiver op til ti gange.
Thyssen JP, Skare L, Lundgren L, Menné T, Johansen JD, Maibach HI, Lidén C. Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test. Contact Dermatitis 2010 : 62: 279-288.
Nikkelallergi og børn/unge
Testning af en gruppe piger og unge kvinder for nikkelallergi, viste en signifikant mindre hyppighed af nikkelallergi blandt de piger/unge kvinder der havde fået hul i ørerne efter 1992 end før 1992, dvs. efter nikkellovgivningen, der begrænser udsættelsen for nikkel, blev indført.
Jensen CS et al. Decrease in nickel sensitization in a Danish schoolgirl population with ears pierced after implementation of a nickel-exposure regulation. Br J Dermatol 2002:146:636-42
(Nikkel)allergi og rygning
Analyse af data fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup viste en signifikant association mellem kontaktallergi, kontaktallergi over for nikkel, allergisk kontakteksem på den ene side og rygning svarende til mere end 15 pakkeår på den anden side. Det konkluderes at rygning muligvis kan øge risikoen for kontaktallergi.
Linneberg A et al. Smoking might be a risk factor for contact allergy. J Allergy Clin Immunol 2003:111:980-4.
Nikkel og mønter
De nye Euromønter (1 og 2 Eurostykker) er fremstillet af en ydre nikkel-messing ring med en kerne af en kobber-nikkel legering. De gamle, blanke Franc-mønter, som fx. 2 F var fremstillet af ren nikkel. En sammenligning af franske mønter, de tidligere blanke Franc og de nuværende Euro, viser ved håndteringsforsøg, at Euroen ved almindelig håndtering giver en mindre nikkeludsættlese end de tidligere cirkulerede rene nikkel mønter (Franc), svarende til en firefold reduktion. Dette i modsætning til eksperimenter, hvor frigivelsen af nikkel undersøges ved lang tids nedsænkning i vand med forskellig surhedsgrad. Her finder man, at der frigives mere nikkel fra Euroen end fra Franc, muligvis på grund af kobberet i mønterne kan have en fremmende effekt på frigivelsen i det konstant våde miljø.
Det konkluderes, at de relevante tests er håndteringsforsøg med mønter og man her finder en reduceret udsættelse for nikkel fra Euroen i forhold til Franc.
Fournier PG, Govers TR. Contamination by nickel, copper and zinc during handling of euro coins. Contact Dermatitis 2003:48:181-188
Nikkel og kost
Videncenter for allergi har samlet resultaterne fra en række tidligere undersøgelser af nikkelindtagelse hos eksempatienter med nikkelallergi. Resultaterne er samlet i en såkaldt modificeret meta-analyse, som giver en model for hvilke mængder af nikkel som kan udløse en allergisk reaktion ved indtagelse.
Studiet viser, at mængden af nikkel er afgørende for, hvor mange, der får en allergisk reaktion ved at indtage nikkel. Ud fra den samlede model anslås, at 1% af de mest følsomme eksempatienter med nikkelallergi vil reagere på en normal daglig kost, der indeholder mellem 0,22 og 0,35 milligram nikkel, mens 10% af de mest følsomme nikkelallergiske eksempatienter kan reagere, når den daglige indtagelse af nikkel er høj, mellem 0,55 og 0,89 milligram, og overskrider de mængder som almindeligvis indtages.
Studiet understøtter at nikkel i almindelig kost kan have betydning for vedligeholdelse af eksemsygdom hos nogle eksempatienter. Dette vil dreje sig om relativt få patienter og de allerfleste vil ikke have nogen problemer ved indtagelse af normal kost.
Jensen CS, Menné T, Johansen JD. Systemic contact dermatitis after oral exposure to nickel: a review with a modified meta-analysis. Contact Dermatitis 2006:54:79-86
Nikkel allergi: forholdet mellem lappetest og gentagen åben eksponering*
Der ses en høj forekomst af nikkel allergi i forskellige befolkningsgrupper. Regulering af eksponeringen for nikkel ved hjælp af lovgivning, har vist sig at være effektiv til at nedsætte forekomsten af nikkelallergi. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem den allergiske reaktivitet ved lappetesten og ved den gentagne åbne eksponeringstest (ROAT).
Formålet med dette forsøg var, at undersøge ved hvilke koncentrationer af nikkel, allergiske personer reagerer, i en lappetest og en ROAT. Derefter blev disse koncentrationer sammenlignet.
20 nikkel allergiske personer blev testet med en fortyndingsrække på 19 koncentrationer i en lappetest. Samtidig blev de testet med en fortyndingsrække på 3 i en ROAT, der varede op til 21 dage. 18 personer uden nikkel allergi medvirkede som kontrol gruppe for ROAT´en.
Den koncentration de allergiske personer reagerede på i ROAT´en (µg nikkel/ cm2 per applikation) var signifikant lavere end den koncentration de allergiske personer reagerede på I lappetest´en. Derimod var den koncentration de allergiske personer reagerede på I ROAT´en, når man så på den akkumulerede mængde af nikkel efter 1 uge, 2 uger og 3 uger, ikke signifikant forskellig fra den koncentration der blev reageret på i lappetesten.
Fischer LA, Johansen JD, Menne T. Nickel allergy: relationship between patch test and repeated open application test thresholds. Br J Dermatol. 2007 Oct;157(4):723-9. Epub 2007 Jul 19.
Nikkel allergi: dosis per hudareal enhed*
Eksperimentel sensibilisering afhænger af mængden af allergen per hud-areal-enhed, og er stort set uafhængig af det eksponerede areal. (Sensibilisering: den fase hvor man bliver allergisk). Formålet med dette eksperimentelle studie var at undersøge om dette også gælder for elicitering af nikkel allergi. (elicitering: den fase hvor en allergisk reaktion fremkaldes hos en person der allerede har allergien).
20 nikkel allergiske personer deltog i en lappetest og en gentagen åben test (ROAT). Nikkel blev påført på store og små områder. De varierende parametre var: areal, total dosis og dosis per areal enhed.
I lappetesten var der, ved en af de lave koncentrationer (15 µg nikkel/cm2), signifikant højere score på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Ved højere koncentrationer af nikkel var der ingen signifikant forskel. Ved ROAT´en ved den lave koncentration (6.64 µg nikkel/cm2), var latensperioden indtil en reaktion fremkom, signifikant kortere på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Man fandt også at dosis-respons for ROAT´en (dosis per applikation) var signifikant lavere end dosis-repsons for lappetesten.
Ud fra dette kan det konkluderes at ved elicitering af nikkel allergi, har størrelsen af det eksponerede areal, og derved den totale mængde påførte allergen en betydning ved nogle koncentrationer af nikkel, selvom der er påført den samme mængde per areal enhed.
Fischer LA; Menné T, Johansen JD, Dose per unit area – a study of elicitation of nickel allergy, Contact Dermatitis 2007, 56, 255-261
Oversigt over nikkeleksponeringsartikler*
Nikkel er det hyppigste kontaktallergen i den kvindelige befolkning. Derfor er det vigtigt at kende nikkel-grænseværdierne for udløsning af en allergisk reaktion hos personer med nikkelallergi. Grænseværdien for udløsning af en allergisk reaktion er afhængig af eksponeringsmåden, dvs. om eksponeringen fx. er åben, lukket, penetrerende, gentagen eller oral. De fleste eksponeringsstudier undersøger grænseværdien ved den lukkede engangs-eksponering (lappetesten). Målet for denne oversigtsartikel var at undersøge de dosis-respons studier der er udført ved brug af lappetest-metoden og foretage en statistisk analyse af disse studier og sammenligne resultatet med studier der er udført på andre nikkel-eksponeringsmåder. Den statistiske analyse viste, at ved lappetestmetoden ville 5 % af en allergisk population forventes at reagerer på 0,44 μg nikkel/cm2, mens 10 % ville forventes at reagere på 1,04 μg nikkel/cm2. Ved den enkelte åbne eksponering, reagerede 7,8 % på en koncentration der var ca. 6 gange højere end den koncentration 10 % ville reagere på ved lappetestmetoden. Studier foretaget med en kombineret eksponering overfor nikkel og en irritant, viste både en forøgelse og en nedsat følsomhed for nikkel. Grænseværdien ved den penetrerende eksponering (øreringe) var lavere end grænseværdien ved lappetesten. Sammenligning af grænseværdi mellem forskellige studier er dog problematisk, idet der er en del forskelligheder mellem studierne, men et studie hvor de samme nikkel allergiske personer bliver eksponeret for forskellige nikkel eksponeringsmetoder, kunne give værdifuld viden om sammenhængen mellem grænseværdierne ved de forskellige eksponeringsformer.
Fischer LA, Menné T, Johansen JD. Experimental nickel elicitation thresholds – a review focusing on occluded nickel exposure. Contact Dermatitis 2005; 52: 57-64
Nikkelfrigivelse fra &o | 
