Konserveringsmidler
Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.
Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *
Methylisothiazolinone: Prævalens og årsager til kontaktallergi*
Konserveringsmidlet Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone 3:1 har været på markedet i over 30 år og bliver brugt i alt fra maling, lak og rengøringsmidler til kosmetik. Samtidigt er det blandt konserveringsmidler en af de hyppigste årsager til kontaktallergi. I 2005 blev methylisothiazolinone (MI) alene tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik og rengøringsmidler; nogle år inden blev det tilladt i industriprodukter.
I dette studie udført 2010 undersøgte vi prævalensen og årsagerne til kontaktallergi over for MI. Fra maj 2006 til februar 2010 blev 2536 patienter lappetestet med MI på Gentofte Hospital som det eneste sted i landet. I alt 37 patienter (1,5 %) var allergiske over for MI. Relevant eksponering for MI blev fundet i 24 af de 37 patienter, hovedsageligt fra kosmetiske (12) og arbejdsrelaterede (11) produkter. Blandt patienterne med arbejdsrelateret eksponering var fem malere. På trods af, at MI alene kun har været på markedet i nogle få år, er prævalensen af kontaktallergi allerede på samme niveau som andre allergifremkaldende konserveringsmidler.
Lundov MD, Thyssen JP, Zachariae C, Johansen JD. Prevalence and cause of Methylisothiazolinone contact allergy. Contact Dermatitis 2010 Sep;63(3):164-7.
Formaldehydeksponering hos formaldehydallergikere og sammenhæng mellem allergi over for formaldehyd og formaldehydfraspaltere*
Formaldehyd og formaldehydfraspaltere bliver ofte brugt som konserveringsmidler i forbrugerprodukter. Vi undersøgte formaldehydeksponeringen i forskellige forbrugerprodukter indleveret af patienter med allergi over for formaldehyd. Derudover undersøgte vi, om der var en sammenhæng mellem allergi over for formaldehyd og formaldehydfraspaltere. Vi fandt, at patienter med allergi over for en formaldehydfraspalter ofte også var allergiske over for formaldehyd. I alt 75 % af patienterne med formaldehydallergi brugte et eller flere produkter med formaldehyd i. Kosmetik og rengøringsmidler var de produktgrupper, der oftest indeholdt formaldehyd.
Lundov MD, Johansen JD, Carlsen BC, Engkilde K, Menné T, Thyssen JP. Formaldehyde exposure and patterns of concomitant contact allergy to formaldehyde and formaldehyde releasers. Contact Dermatitis 2010: 63: 31–36.
Udvikling i forekomsten af konserveringsmiddelallergi i Danmark
De fleste kosmetiske produkter indeholder konserveringsmidler. Allergier over for konserveringsmidler er almindelige, og historisk er skiftende kontaktallergiepidemier forårsaget af konserveringsmidler blevet observeret.
I dette studium undersøges udviklingen i forekomsten af konserveringsmiddelallergi i Danmark over en 24-årig periode (1985-2008).
Resultaterne viser, at udviklingen af kontaktallergi over for konserveringsmidler i Danmark afspejler forekomsten i andre europæiske centre, der udfører lappetest, og at den er uafhængig af køn og aldersgruppe.
Udbredelsen var højere blandt kvinder og i alderen 41-60 år. Formaldehydallergi var vedholdende udbredt over perioden. Den samlede prævalens af konserveringsmiddelallergi steg betydeligt over årene (P (trend) = 0,001). Den samlede byrde af konserveringsstofallergi synes således at stige, og indførelse af nye konserveringsmidler kan føje til byrden af kontaktallergi.
Thyssen JP, Engkilde K, Lundov MD, Carlsen BC, Menné T, Johansen JD. Contact Dermatitis 2010: 62: 102–108.
Generelt
Hyppigheden af allergi over for en række konserveringsmidler blandt eksem-patienter i en ti-års periode i 11 lande rapporteres. Der sås en udtalt stigning i hyppigheden af allergi over for konserveringsmidlet: methyldibromo glutaronitrile fra lave niveauer i begyndelsen af 1990’erne til at give allergi hos 3.5% af de testede. Der var i hele perioden høje niveauer af allergi over for 5- chloro-2-methyl-4-isothiazolinone/2-methyl-4-isothiazolin-3-one (kathon) og formaldehyde.
Wilkinson JD. Et al. Monitoring levels of preservative sensitivity in Europe. A 10-year overview (1991-2000). Contact Dermatitis 2002:46:207-210.
Methyldibromo glutaronitrile*
Produkter, som var årsag til allergisk håndeksem forårsaget af konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile, blev identificeret. Det drejede sig om håndcreme/lotion og flydende håndsæber. Kemisk analyse af disse produkter viste at cremer/lotions indeholdt mellem 149– 390 ppm methyldibromo glutaronitril og flydende håndsæbe 144- 399 ppm.
Zachariae C et al. Methyldibromo glutaronitrile: clinical experience and exposure-based risk assessment. Contact Dermatitis 2003:48:150-154
Methyldibromo glutaronitrile i flydende sæbe*
Methyldibromo glutarnoitrile (MDBGN) er tilladt i rinse-off produkter, som sæbe, i koncentrationer op til 1000 ppm. Der er imidlertid patienter, som klart har fået deres allergi ved brug af rinse-off produkter, specielt flydende håndsæber.
I et studiet blev eksempatienter med allergi over for MDBGN bedt om at anvende en flydende håndsæbe med 1000 ppm MDBGN på et veldefineret område på den ene underarm, medens en sæbe uden MDBGN anvendtes på den anden arm, i et randomiseret og dobbeltblindt design. Resultatet var at 37% af testpersonerne udviklede allergisk eksem ved anvendelse af sæben med MDBGN daglig i op til 4 uger.
Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på 0.1% er diskutabel, hvad angår flydende håndsæbe, idet den udsættelse som har været anvendt i studiet, er langt mindre end det ofte vil være tilfældet i hverdagen.
Det anbefales at grænsen for brug af MDBGN i rinse-off produkter revurderes.
Jensen CD el al. Methyldibromo glutaronitril in rinse-off products causes allergic contact dermatitis – an experimentel study. Br. J. Dermatol 2004:150:90-95
Forbud mod konserveringsmidlet Methyldibromo Glutaronitrile er en succes*
Allergiopgørelser fra det danske nationale allerginetværk (Dansk Kontaktdermatitis Gruppe) viser at hyppigheden af allergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MG) var 4,5 % i 2003, 3,9 % i 2004, 3,5 % i 2005, 2,5 % i 2006 og 2,6 % i 2007 af de eksempatienter, der blev testet. Der er således tegn på at forekomsten af MG-allergi falder i Danmark. Dette skyldes et øget offentligt fokus på stoffets allergifremkaldende egenskaber samt at stoffet er blevet forbudt i den type kosmetiske produkter, der har vedvarende kontakt med huden (stay-on kosmetik). Der er stadig mange som har allergi over for stoffet, men hyppigheden forventes fortsat at falde idet stoffet fra juni 2008 også er blevet forbudt i wash-off produkter.
Johansen JD, Veien NK, Laurberg G, Avnstorp C, Kaaber K, Andersen KE, Paulsen E, Sommerlund M, Thormann J, Nielsen NH, Vissing S, Kristensen O, Kristensen B, Agner T, Menné T. Decreasing trends in methyldibromo glutaronitrile contact allergy – following regulatory intervention.
Iodopropynyl-butylcarbamate (IPBC)*
IPBC er et konserveringsmiddel, der anvendes både i industrielle produkter og i kosmetik. Det vides at være allergifremkaldende. Det første tilfælde af luftbåren allergisk eksem, som følge af udsættelse for træbeskyttelsesmiddel konserveret med IPBC, rapporteres.
Jensen CD, Thormann J, Andersen KE. Airborne allergic contact dermatitis from 3-iodo-2-propynyl-butylcarbamate at a paint factory. Contact Dermatitis 2003:48:155-157
2-Bromo-4’-hydroxyacetophenone (BHAP)*
BHAP anvendes som konserveringsmiddel ved fremstilling af papirprodukter. BHAP blev fundet som årsag til allergi hos en laboratorie tekniker, der arbejdede med papirfremstilling i en papirmølle.
Det er første gang BHAP rapporteres som årsag til allergi.
Jensen CD, Andersen KE. Allergic contact dermatitis from a paper mill slimicide containing 2-bromo-4’-hydroxyacetophenone. American Journal of Contact Dermatitis 2003:14:41-43.
Eksemudvikling afhænger af tid og koncentration*
Methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone (MCI/MI) anvendes som konserveringsmidler i blandt andet kosmetik og er en velkendt årsag til kontaktallergi. I studiet undersøges hvordan udvikling af eksem hos personer, som allerede har allergi overfor stofferne, afhænger af koncentration og tid.
Zachariae C, Lerbaek A, McNamee PM, Gray JE, Wooder M, Menné T. An evaluation of dose/unit area and time as key factors influencing the elicitation capacity of methychloroisothia-zolinone (MCI/MI) in MCI/MI-allergic patients. Contact Dermatitis 2006: 55: 160-166
Methyldibromoglutaronitril allergi: forholdet mellem lappetest og gentagen åben eksponering*
Methyldibromoglutaronitril (MDBGN) er et konserveringsmiddel, som blev godkendt til anvendelse i kosmetik i midten af 1980´erne. Forekomsten af allergi overfor MDBGN steg i 1990´erne, og er nu faldende på grund af lovgivningsmæssig regulering af eksponeringen. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en signifikant sammenhæng mellem den koncentration allergiske personer reagerer på i en lappetest og en gentagen åben eksponerings test (ROAT). Formålet med dette studie var, at undersøge sammenhængen mellem de to testmetoder ved hjælp af MDBGN.
18 personer med allergi overfor MDBGN blev lappetestet med en fortyndingsrække med MDBGN. Samtidig blev de eksponeret for 3 fortyndinger med MDBGN i en ROAT med varighed op til 21 dage. 17 personer uden MDBGN allergi indgik som kontrolgruppe for ROAT´en
Respons frekvensen I ROAT´en (µg MDBGN/ cm2 per applikation) var signifikant højere end respons frekvensen i lappetesten, mens respons frekvensen for den akkumulerede ROAT dosis efter bade 1, 2 og 3 uger, ikke var significant forskellig fra lappetesten.
Ud fra dette kan det konkluderes, at ved elicitering af MDBGN allergi er respons frekvensen I lappetesten lavere en respons frekvensen I ROAT´en (dosis per applikation) , mens denne er nogenlunde den samme som respons frekvensen for den akkumulerede ROAT dosis. Dette er vigtigt for risikovurdering af allergiske stoffer i forbrugerprodukter.
Fischer LA, Johansen JD, Menné T, Methyldibromo glutaronitrile allergy: Relationship between patch test and repeated open application test thresholds. Br J Dermatol: 2008; 159, 1138-1143.
Forurening kontra konservering af kosmetik*
En gennemgang af lovgivning, forbrug, infektioner og kontaktallergi
Mikroorganismer kan forurene kosmetiske produkter der indeholder vand. Dette kan medføre, at produktet bliver ødelagt eller forbrugeren kan blive syg af mikroorganismerne. Sygdomsfremkaldende bakterier såsom Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa er ofte fundet i forurenet kosmetik. For at undgå forurening tilsætter producenterne af kosmetik konserveringsmidler. I EU og USA er det gennem lovgivning reguleret, hvor meget konserveringsmiddel der må tilsættes kosmetisk produkter. Derudover er alle konserveringsmidler blevet evalueret med henblik på forbrugersikkerhed. Der er mange forskellige konserveringsmidler tilgængelige på markedet, men parabener, formaldehyd, formaldehyd fraspaltere og methylchloroisothiazolinone/ methylisothiazolinone (Kathon) er de hyppigst brugte konserveringsmidler.
Konserveringsmidler er en af hovedårsagerne til kontaktallergi overfor kosmetiske produkter. Koncentrationen af konserveringsmidler i samme produkttype kan variere meget, og det indikerer, at nogle produkter kan være overkonserveret. Da udvikling af kontakt allergi blandt andet er koncen-trationsafhængigt vil overkonserverede produkter potentielt kunne medfører flere tilfælde af kontaktallergi.Kun enkelte studier har undersøgt den antimikrobielle effekt af konservering i kosmetik, men resultaterne indikerer at det er muligt at konservere effektivt med koncentrationer der ligger langt under det maksimalt tilladte. Denne artikel beskriver kosmetiklovgivningen i EU og USA, forbruget af konserveringsmidler, forekomsten af mikroorganismer i kosmetik og hyppigheden af kontakt allergi overfor nogle af de mest brugte kosmetiske konserveringsmidle | 
