» Videncenter for Allergi » Nyere forskning » Håndeksem
Print |
  
 DK
                          


  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  


Håndeksem

Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.

 

Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *

 

 

Forebyggelse ved hudpleje/beskyttelsesprogram

 

 

I en oversigt gennemgås evidensen for hudbeskyttelsesprogrammer i forebyggelsen af kontakteksem på hænderne. Der gives en række anbefalinger, som kan ses under punktet: [gode råd].


 

Held E, Agner T. Skin protection programmes. Contact Dermatitis 2002:47:253-6.

 

 

Selvvurderet sværhedsgrad af håndeksem*


En fotoguide med fotografier af håndeksem blev anvendt af patienter med håndeksem og hudlæger til vurdering af eksemets sværhedsgrad. Der var god overensstemmelse mellem patient og hudlæges vurdering af håndeksemets sværhedsgrad. Fotoguiden kan anvendes som et pålideligt instrument til vurdering af håndeksems sværhedsgrad i studier af håndeksem.

 

Hald M et al. Severity of hand eczema assessed by patients and dermatologit using a photographic guide. Br J Dermatol 2007;156:77-80 


 

 

Sværhedsgraden af håndeksem i relation til lægebesøg*

 

En spørgeskemaundersøgelse blandt 6000 borgere viste, at 13,6 % havde oplevet at have håndeksem inden for det seneste år. I gennemsnit havde sygdommen varet i 16 år. Personerne blev bedt om at vurdere sværhedsgraden af deres eksem ved at sammenligne med fotografier af håndeksem. Ek-semet blev beskrevet som mildt af 56 %, mens 44 % vurderede, at have oplevet moderat til meget svært eksem. Håndeksem havde medført henvendelse til egen læge hos 67 %, mens 43,6 % desuden havde konsulteret en hudlæge.

 

Der blev fundet en klar sammenhæng med den kliniske sværhedsgrad af eksemet og lægebesøg. Alle med en svær grad af håndeksem havde således konsulteret deres praktiserende læge. De fleste i denne gruppe havde ligeledes været hos en hudlæge. Undersøgelse viste dog, at 26 % med moderat til meget svær eksem ikke havde set en hudlæge. Dette betyder, at en større gruppe med mere udbredt eksem ikke har haft mulighed for, at blive allergologisk udredt og vurderet ved en dermatologisk speciallæge.

 

Hald M, Berg ND, Elberling J, Johansen JD. Medical consultations in relation to severity of hand eczema in the general population.Br J Dermatol. 2008 Apr;158(4):773-7.

 

 

 

Arvelighed ved håndeksem*


Årsagerne til udvikling af håndeksem er mange og forskellige. Både udefrakommende påvirkninger og medfødt mindre modstandsdygtig hud på grund af tidligere eller aktuel atopisk eksem (kaldes også børneeksem) kan øge risikoen for håndeksem.


En tidligere undersøgelse har vist, at tendensen til at udvikle håndeksem i nogen grad er arvelig. Det aktuelle studie undersøgte hvorvidt denne arvelighed ved håndeksem var forklaret ved samtidig tilstedeværelse af atopisk eksem. Tendensen til at udvikle atopisk eksem er nemlig arveligt betinget. Undersøgelsen sammenlignede enæggede og tveæggede tvillinger for at bedømme betydningen af arv og miljø for risikoen for at udvikle håndeksem. Undersøgelsen viste, at ca. 40 % af tilbøjeligheden til at udvikle håndeksem skyldes arvelige faktorer, mens ca. 60 % af tilbøjeligheden skyldes miljømæssige faktorer. Miljømæssige faktorer kan fx være udsættelse for vådt arbejde eller allergifremkaldende stoffer.


Med hensyn til prognosen for håndeksemet, viste undersøgelsen, at miljømæssige faktorer har den største betydning for udbrudsfrekvensen af håndeksemet (70 %). Behandling og sekundær forebyggelse er altså af stor betydning, når håndeksemet er opstået. Debutalder var udelukkende forklaret ved miljømæssige faktorer.


Lerbaek A, Kyvik KO, Mortensen J, Bryld LE, Menné T, Agner T. Heribtability of hand eczema is not explained by co-morbidity with atopic dermatitis. J Invest Dermatol. 2007:

 


 

Risikofaktorer for håndeksem*
 

I denne opfølgende undersøgelse bestemtes incidens-raten, det vil sige antal nye tilfælde over tid, for håndeksem. Desuden undersøgtes risikofaktorer for håndeksem. Incidens-raten var 8.8 tilfælde per 1000 person-år. Enæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem ved undersøgelses start havde en dobbelt så høj risiko for at få håndeksem i opfølgningsperioden i forhold til tveæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem. Enæggede og tveæggede tvillinger hvis med-tvillinger ikke havde håndeksem havde samme risiko for at udvikle håndeksem. Dette resultat bekræfter, at arvelighed er en risikofaktor for at udvikle håndeksem. Positiv lappetest (kontaktallergi), atopisk eksem og vådt arbejde var også statistisk signifikante risikofaktorer for håndeksem, hvorimod alder, køn, rygning og alkohol ikke var forbundet med en øget risiko.


Lerbaek A, Kyvik KO, Ravn H, Menné T, Agner T. Incidence of Hand Eczema in a Population-based Twin Cohort – Genetic and Environmental Risk Factors. British Journal of Dermatology, Accepted 2007.

 

 

Kliniske symptomer samt arbejdsmæssige og medicinske konsekvenser ved håndeksem*


Artiklen omhandler en befolkningsbaseret undersøgelse af 188 tvillinger med håndeksem, som blev interviewet, allergitestet og undersøgt klinisk første gang i 1997-98 og for anden gang i 2005-06. Undersøgelsen viste, at rødme og afskalning var de hyppigste symptomer på håndeksem og at håndeksemet oftest sad på fingre og i håndflader. I 1997-98 og 2005-06 påvistes kontaktallergi hos henholdsvis 28 % og 30 %. 12 % havde været sygemeldt på grund af håndeksem og tilhørsforhold til laveste socio-økonomiske gruppe samt atopisk eksem var risikofaktorer for sygemelding. 9 % havde måttet skifte job på grund af håndeksem. 63 % havde konsulteret en læge mindst en gang på grund af håndeksem og atopisk eksem var en risikofaktor for mere end et lægebesøg. Der var en betydelig tendens til kroniske symptomer idet 68 % af dem, som havde symptomer i 1997-98, havde haft symptomer indenfor det sidste år ved undersøgelsen i 2005-06.

 

Lerbaek A, Kyvik KO, Ravn H, Menné T, Agner T. Clinical characteristics and consequences of hand eczema – an eight year follow-up study of a population-based twin cohort. Contact Dermatitis 2008 Apr; 58 (4): 210-6.

 

 

 

Association mellem mutationer i genet for proteinet filaggrin og håndeksem eller kontaktallergi?*


Filaggrin er et protein, som findes i de yderste lag af huden. Proteinet har stor betydning for hudens barrierefunktion og for hudens evne til at binde vand. Personer, som har en defekt i genet for filaggrin, har en nedsat mængde eller fuldstændig mangel på filaggrin i huden, hvilket giver sig til udtryk i varierende grad af hudtørhed. Det er tidligere vist, at en defekt i genet for filaggrin medfører en øget risiko for atopisk eksem. Artiklen beskriver en undersøgelse, hvor en eventuel sammenhæng mellem ovennævnte gendefekt for filaggrin og håndeksem eller kontaktallergi blev undersøgt. Der fandtes ingen sammenhæng mellem gendefekten og håndeksem eller kontaktallergi. Undersøgelsen bygger imidlertid på et lille materiale, hvorfor yderligere undersøgelser er nødvendige.

 

Lerbaek A, Bisgaard H, Agner T, Kyvik KO, Palmer CNA, Menné T. Filaggrin null alleles are not associated with hand eczema or contact allergy. Br J Dermatol 2007 Dec; 157(6): 248-52.

 

 

 

Håndeksem er et problem for 45 procent af københavnske frisører*

 

En ny spørgeskemaundersøgelse blandt 1679 københavnske frisører viser at næsten halvdelen, 45 % har haft problemer med håndeksem. 22 % har haft problemet inden for det sidste år, og 9 % har haft problemer med håndeksem inden for den sidste uge. Blandt frisørelever var tallet endnu højere. Her viste det sig, at 49 % nogensinde havde haft håndeksem.

 

At de unge har endnu mere kontakteksem i forhold til de ældre, skyldes højest sandsynligt en mere intens udsættelse for hårvask og frisørprodukter under frisørskoleforløbet, samt at de der får håndeksem må stoppe uddannelsen.

 

Håndeksem er hverdag for mange unge piger som arbejder i frisørsaloner. Eksemet gør ondt og kan tvinge frisøren til at skifte fag. Frisører er meget udsatte for kemiske stoffer og udtørring af deres hud på grund af mange hårvaske og kontakt med frisørprodukter i deres daglige arbejde. Undersøgelsen viste at alt for få (11 %) får anmeldt deres arbejdsbetingede håndeksem. Et håndeksem der opstår mens man arbejder som frisørelev, bør anmeldes til Arbejds-skadestyrelsen.

 

Hansen HS, Søsted H. Hand eczema in Copenhagen hairdressers – prevalence and under-reporting to occupational registers. Contact Dermatitis 2009: 61: 361-363

 

 

Den kliniske sværhedsgrad og prognosen af håndeksem*

 

I en dansk multicenterundersøgelse deltog 9 klinikker med medlemskab af Dansk Kontaktdermatitis Gruppe. I alt 799 patienter med håndeksem blev inkluderet fra de respektive klinikker. En klinisk vurdering af patienternes håndeksem blev foretaget ved inklusionen. Undersøgelsen viste, at svære eksemforandringer på hænderne var associeret med stigende alder, kontaktallergi og atopisk dematit. Den opfølgende undersøgelse seks måneder senere viste, at socioøkonomiske forhold har en betydning for prognosen af håndeksem. Ufaglærte havde således en øget risiko for en dårlig prognose sammenlignet med andre samfundsgrupper. Denne gruppe af patienter synes således, at have behov for ekstra bevågenhed.

 

Hald M, Agner T, Blands J, Veien NK, Laurberg G, Avnstorp C, Menné T, Kaaber K, Kristensen B, Kristensen O, Andersen KE, Paulsen E, Thormann J, Sommerlund M, Nielsen NH, Johansen JD. Clinical severity and prognosis of hand eczema. Br J Dermatol. 2009 Jun;160(6):1229-36.

 

 

Ventetiden før lægeundersøgelse betyder noget for prognosen af håndeksem*

 

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

 

Hald M, Agner T, Blands J, Johansen JD; on behalf of the Danish Contact Dermatitis Group. Delay in medical attention to hand eczema: a follow-up study. Br J Dermatol. 2009 Dec;161(6):1294-300.

 

 

Kontaktallergi og sværhedsgraden af håndeksem*

 

Kontaktallergi er hyppigt hos patienter med håndeksem. Blandt 799 patienter med håndeksem, som blev udredt med Den europæiske standardserie, fik 45,6 % påvist minimum én allergi. De hyppigst forekommende allergier blandt kvinder var; nikkel, parfume og kobolt mens rækkefølgen blandt mænd var; parfume, nikkel og krom. Svært håndeksem var associeret med allergi over for formaldehyde, methyldibromo glutaronitrile, krom og sesquiterpene lactone mix. For mænd var nikkelallergi også associeret med svært håndeksem. Efter 6 måneders opfølgning viste den kliniske undersøgelse, at patienter med kromallergi havde en dårligere prognose i forhold til patienter med andre allergier. I denne gruppe havde 73,3 % af patienterne et uændret håndeksem eller fik det ligefrem værre.

 

Hald M, Agner T, Blands J, Ravn H, Johansen JD. Allergens associated with severe symptoms of hand eczema and a