» Videncenter for Allergi » Nyere forskning » Allergi og sygdomsmønstre
Print |
  
 DK
                          


  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  


Allergi og sygdomsmønstre

Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.

Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *

  

 

Sammenhæng mellem diabetes 1 og kontaktallergi

 

Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.

 

I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.

 

Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.
 

Engkilde K, Buschard K, Hansen AK, Menné T, Johansen JD. Prevention of diabetes in NOD mice by repeated exposures to a contact allergen inducing a sub-clinical dermatitis. PLoS One. 2010 May 11;5(5).

 

 

Primula i standard test serien*

 

Artiklen undersøger antallet af eksem patienter med primin-allergi i en 20-årig periode fra 1985 til 2004. Baggrunden for undersøgelsen er, at der i 2000 blev introduceret en primin-fri variant af primula, hvilket gør det interessant at undersøge forekomsten af allergi.


Studiet finder, at frekvensen af patienter med primin-allergi er faldet betydeligt.

 

Zachariae C, Engkilde K, Johansen JD, Menne T. Primin in the European standard patch test series for 20 years. Contact Dermatitis. 2007 Jun;56(6):344-6.

 

 

 

Sammenhæng mellem inflammatorisk tarmsygdom og kontaktallergi*

 

Studiet undersøger, på baggrund af en patient database og Landspatientregisteret, om der er en sammenhæng mellem kontaktallergi og inflammatorisk tarmsygdom.

 

Studiet finder en invers sammenhæng mellem kontaktallergi og morbus Crohn.

 

Engkilde K, Menne T, Johansen JD. Inflammatory bowel disease in relation to contact allergy: a patient-based study. Scand J Gastroenterol. 2007 May;42(5):572-6.

 

Sammenhængen mellem overfølsomhedsreaktion over for implantater og metalallergi*

 

Denne leder til tidsskriftet British Journal of Dermatology debaterer den mulige sammenhæng mellem kontaktallergi overfor metaller som nikkel, krom og kobolt og det at få en komplikation efter at have fået sat et metal implantat ind i kroppen (fx kunstig hofte og kunstigt knæ). Det argumenteres at dette område skal overvåges nøje i fremtiden.

 

Thyssen JP, Johansen JD, Menné T, Lidén C, Bruze M, White IR. Hypersensitivity reactions from metallic implants: a future challenge that needs to be addressed. Br J Dermatol. 2010:162, 235–236.

 

 

 









Videncenter for Allergi | Ledreborg Allé 40, 1. | 2820 Gentofte | Tel: +45 3977 7300 | info@videncenterforallergi.dk